Deltagerbetingelser

Deltagerbetingelser – skal læses før tilmelding.

Der stilles ingen krav til omsætning eller alder på din idé. Dit projekt kan derfor både være på idéplan eller etableret.

Tænk din idé godt igennem og hav de første businessplaner på plads. På den måde har du et bedre udgangspunkt for at klare dig godt til elevatorpitchen.

Det er ikke tilladt at præsentere et projekt, som er begæret konkurs i nuværende selskab.

Ved upload af video er du som iværksætter indforstået med, at Berlingske Business ejer rettighederne til videoen, samt at videoen og dens indhold vil indgå i redaktionens research.

Som iværksætter er du indforstået med, at din video vil blive vist til Berlingske Business’ redaktion samt til ekspertpanelet af erfarne iværksættere og drevne investorer. Ligeledes kan din ide/video blive vist på Berlingske media, herunder også SoMe platforme.

Upload af din video er på dit eget ansvar og initiativ.

Bliver din idé udvalgt af redaktionen til at gå videre, forpligter du dig til at møde op hos Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K og præsentere din idé i en elevatorpitch foran én fra ekspertpanelet.

Du kan forvente et svar om du er blevet valgt ud senest den 15. oktober. Her vil du også få yderligere informationer, såfremt du går videre.

Bliver du udvalgt som én af årets ti vindere af Berlingske Business Boost 2017, honoreres du med adgang til Berlingske Business Boost-pakken.

Din deltagelse bliver i et vist omfang dækket redaktionelt og vil være tilgængelig på alle koncernens kommunikationskanaler (online, print og social media).

Business Boost-pakken er personlig og kan ikke ombyttes til kontanter.

Du er indforstået med, at din idé kan blive offentliggjort på Berlingske og Berlingske Business’ platforme.

Vi forventer at afholde elevatorpitches og præsentationer i uge 43, på adressen Pilestræde 34, 1147 København K.

Årets 10 bedste idéer fra Berlingske Business Boost 2017 udvælges ultimo uge 43.

Som vinder er du forpligtet dig til at deltage i Business Boost-pakkens forskellige møder og arrangementer.

Uge 43 og herefter efter aftale:

  • Introduktion til Berlingske Business Boost-pakke
  • Opstart af møder
  • Foto til din Berlingske Business profil
  • Interview med Berlingske Business

Dit forløb med sparring fra de forskellige partnere vil blive dokumenteret og fulgt redaktionelt.
Du skal være til rådighed og deltage i events, interviews og møder som en del af forløbet.

Du er indforstået med og forpligtet til aktivt at medvirke, når Berlingske Business følger dig og din virksomhed ét år frem i tiden.

Som deltager i Berlingske Business Boost og herunder din elevatorpitch, indvilger du i at få vist din pitch online. Også selvom du ikke går videre.

Ved tilmelding til Årets Business Boost er du indforstået med dine forpligtelser ovenfor samt at din idé og pitch vil blive tilgængelig for offentligheden.